Som en del af mit studie til Multimediedesigner, var jeg på 4. semester i praktik hos marketingbureauet Adwise Media ApS i deres webdesign-afdeling. Jeg så frem til denne mulighed, da jeg gerne ville opnå en dybere forståelse af arbejdet med WordPress-hjemmesider – et område, jeg ikke havde beskæftiget mig meget med i løbet af min uddannelse.
Adwise Media blev etableret i 2015 og med deres 50+ ansatte har de sidenhen vokset sig til Danmarks mest bedømte webbureau, hvorfra de har modtaget Børsens Gazellepris hvert år siden 2020.
Virksomheden har hjulpet flere hundrede danske virksomheder med at finde deres online identitet og tilbyder diverse marketingsløsninger såsom hjemmesider, Google ads, SEO-optimering, Facebook ads og grafisk design. Deres mål er at skabe digital succes for deres kunder.
Til praktikanter tilbyder Adwise Media deres praktikprogram: 100 dage til succes, hvor man gennem et to-ugers onboarding forløb bliver introduceret til virksomhedens dagligdag og designprincipper. Formålet er at skabe den bedst mulige webdesigner.
Efter aflevering af denne praktikrapport vil jeg fortsætte min praktik hos Adwise Media i yderligere 12 uger. Der vil derfor være arbejdsopgaver ifølge kontrakten, som jeg endnu ikke har haft muligheden for at arbejde med på nuværende tidspunkt. Denne rapport afspejler derfor også kun opgaver og refleksioner, jeg hidtil har beskæftiget mig med.
Inden praktikstart udfyldte jeg sammen med praktikstedet en kontrakt omkring mine arbejdsopgaver. Læs nedenfor:
Arbejdsopgaver hos Adwise Media:
“Som en del af vores webafdeling, vil dine primære arbejdsopgaver være at lave flotte responsive hjemmesider, der konverterer besøgende til kunder – Det forventes at du igennem forløbet, vil kunne producere 25-30 flotte hjemmesider, du kan tage med som referencer når du skal på jobjagt”.
Derudover vil du også arbejde med følgende:
Den studerende har:
Den studerende kan:
Den studerende kan:
Den studerende kan:
Udviklingsbaseret viden om multimediedesignerens afgrænsede funktioner i praktikvirksomhedens praksis
Forståelse for erhvervets og praktikområdets anvendelse af teori, metode og teknologi i praksis
Den studerende kan:
Anvende tekniske, analytiske og produktionsmæssige principper og metoder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet
Vurdere praksisnære problemstillinger inden for afgrænsede multimediedesignerfunktioner samt udvikle og implementere løsningsmuligheder
Formidle praksisnære problemstillinger og begrundede løsningsforslag til samarbejdspartnere, kunder eller brugere i praktikken
Den studerende kan:
Håndtere udviklingsorienterede situationer med relevans for multimediedesign i praktikken
Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i praktikvirksomheden med en professionel tilgang
Under professionel vejledning tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet
I løbet af de første 14 dage af mit praktikophold deltog jeg i et onboarding-forløb. Dette omfattede 2-3 oplæg om ugen, hvor vi blev introduceret til virksomhedens arbejdsmetoder, kultur og forventninger. Det var en god måde at få en fælles forståelse af, hvad virksomheden fokuserer på, og sikre, at vi alle havde det samme grundlag for vores videre udvikling.
Derudover startede jeg direkte på kundearbejde, hvilket gav mig mulighed for hurtigt at anvende den nye viden i praksis. Denne kombination af teoretiske oplæg og praktisk erfaring gjorde onboarding-processen både lærerig og effektiv.
Her et lille indblik i nogle af de programmer og værktøjer jeg har anvendt undervejs.
I løbet af min praktik har jeg fået praktisk erfaring med multimediedesign i en professionel kontekst, hvor jeg har arbejdet med en bred vifte af opgaver inden for webdesign og digital optimering. Jeg har blandt andet beskæftiget mig med SEO-optimering, herunder opsætning af redirects og overførsel af metabeskrivelser for at forbedre hjemmesiders synlighed i søgemaskiner. Derudover har jeg udviklet og opsat visuelle hjemmesider i overensstemmelse med kundens ønsker, hvor jeg har anvendt UX-designprincipper, herunder CRAP, AIDA og Gestaltlovene fra undervisningen, for at skabe en brugervenlig og æstetisk oplevelse.
Praktikken har givet mig et indblik i multimediedesignerens rolle i en virksomhed, hvor design, teknologi og kommunikation går hånd i hånd. Jeg har oplevet, hvordan mine opgaver bidrager til en større helhed, og hvordan samarbejde på tværs af afdelinger er afgørende for at skabe effektive og brugervenlige løsninger. Derudover har jeg fået indsigt i, hvordan arbejdsprocesser struktureres i en virksomhed, og hvordan mine færdigheder kan anvendes i praksis til at løse konkrete udfordringer.
I løbet af min praktik har jeg arbejdet med en række tekniske og analytiske metoder, der er relevante for multimediedesign. Jeg har anvendt ACF (Advanced Custom Fields), global styling og skabeloner til at optimere processerne i WordPress, hvilket har gjort gentagende opgaver hurtigere og mere effektive. Derudover har jeg arbejdet med virksomhedens framework, hvor jeg har kunne genbruge og tilpasse elementer til nye opsætninger.
En væsentlig del af mit arbejde har været at anvende AIDA-modellen (Rold, 2019, s. 53) i opsætningen af hjemmesiders forsider. Her har jeg bl.a. fokuseret på at fange opmærksomhed med visuelle elementer som baggrundsvideoer, præsentere unikke salgspunkter (USPs) og sikre en tydelig call-to-action (CTA), så den besøgende hurtigt kan tage stilling til, om siden opfylder deres behov. I denne forbindelse har jeg også arbejdet med CRAP-modellen (BR Offset, 2021) for at skabe en rød tråd i designet og forstærke hjemmesidens visuelle identitet. Samtidig har jeg anvendt Gestaltlovene (Rold, 2019, s. 122) for at sikre et æstetisk og sammenhængende design.
I arbejdet med kunder har jeg ofte skulle vurdere eksisterende hjemmesider og identificere forbedringsmuligheder for at gøre dem mere tidssvarende og professionelle. Denne proces har givet mig praktisk erfaring i at analysere problemstillinger, udvikle løsninger og kommunikere disse til kollegaer. Jeg har også haft dialoger med min mentor om arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder, hvor jeg udtrykte et ønske om at prøve opsætning af hjemmesider for forskellige brancher.
I min praktik har jeg arbejdet med udviklingsorienterede opgaver inden for multimediedesign og samarbejdet med forskellige faggrupper. En væsentlig opgave var at optimere hjemmesiders konvertering i samarbejde med marketingafdelingen. Jeg tog selv initiativ til at få indsigt i deres tilgang, hvilket gav mig forståelse for, hvordan SEO-tekster og visuelle elementer påvirker hjemmesidens performance.
Jeg arbejdede tæt med andre webdesignere, især under min mentors ferie, hvor jeg lærte forskellige designmetoder og erfarede, at design er en kreativ proces med flere løsninger. Jeg har også implementeret ændringer på eksisterende hjemmesider, såsom forbedrede kontaktformularer, optimerede knapper og justerede visuelle elementer for at skabe en bedre brugeroplevelse (konverterings optimeringsopgaver). Desuden har jeg arbejdet med domæneoprettelse og lært at lægge hjemmesider online, hvilket var en teknisk udfordring, men også en værdifuld læring.
Gennem disse opgaver har jeg opnået praktisk erfaring med både design og implementering og udviklet mine samarbejdsevner på tværs af faggrupper. Jeg har lært at tilpasse mig nye arbejdsgange og håndtere udfordringer i en professionel kontekst.
Her er et udkast af de hjemmesider jeg har været med til at udvikle i min tid hos Adwise Media.
Mit praktikforløb hos Adwise Media har været en værdifuld oplevelse, hvor jeg har fået mulighed for at omsætte den viden og de færdigheder, jeg har opnået gennem min uddannelse, til konkret arbejde i en professionel sammenhæng. Det har været spændende at se mit arbejde blive anvendt i den virkelige verden, og at de WordPress-hjemmesider, jeg har arbejdet på, er blevet gjort tilgængelige online for kunderne. Det har givet mig en øget forståelse af, hvordan teorien bag webdesign anvendes i praksis, og hvordan man arbejder med tidsrammer og deadlines i en professionel kontekst, som adskiller sig fra den mere fleksible skolesammenhæng.
Jeg har lært, at det er vigtigt at være omskiftelig og åben for ændringer undervejs i et projekt. For eksempel måtte vi i arbejdet med opsætning af bysider tilpasse vores arbejdsmetode for at opnå et mere effektivt resultat. Denne læring har været både udfordrende og givende, da jeg har haft mulighed for at lære nye teknikker og fremgangsmåder i samarbejde med erfarne designere i teamet.
Samarbejdet med Adwise Media's marketingafdeling har også været en vigtig del af min praktik. Vi har arbejdet tæt sammen for at sikre, at de løsninger, vi udvikler, lever op til både kundens behov og virksomhedens mål. Dette samarbejde har givet mig indsigt i, hvordan marketing og design kan arbejde hånd i hånd for at opnå de bedst mulige resultater.
Jeg ser frem til at fortsætte min praktikperiode hos Adwise Media, hvor jeg håber at få udviklet mine evner yderligere, både indenfor WordPress-webdesign og i forhold til samarbejdet med andre afdelinger. Det har allerede været en lærerig og udviklende periode, og jeg glæder mig til at bidrage til flere spændende projekter i fremtiden.
BR Offset. (2021, 14. januar). Designregler – CRAP. Hentet 20. marts 2025 fra https://tinyurl.com/32s9p3vz
Rold, M. (2021). Interfacedesign: Fra idé til digital prototype (1. udg.). Samfundslitteratur.
BR Offset. (2021, 14. januar). Designregler – CRAP. Hentet 20. marts 2025 fra https://tinyurl.com/32s9p3vz
Rold, M. (2021). Interfacedesign: Fra idé til digital prototype (1. udg.). Samfundslitteratur.
En checkliste for de krav og ting man skal være opmærksomme på hvad angår design og teknik, som ny praktikant.
Hvordan behandles billeder og video, samt optimeres skærmoplevelsen hos brugeren.
Basis informationer omkring elementor og anvendelse af Adwise medias framework.
Introduktion til hvordan vi opsætter en god hjemmeside, udfra Visuel identitet, hieraki, gestaltlove mm.
Oversigt over mine personlige udviklingsmål (Dare, Share og Care) under praktikken.
En checkliste for de krav og ting man skal være opmærksomme på hvad angår design og teknik, som ny praktikant.
Hvordan behandles billeder og video, samt optimeres skærmoplevelsen hos brugeren.
Basis informationer omkring elementor og anvendelse af Adwise medias framework.
Introduktion til hvordan vi opsætter en god hjemmeside, udfra Visuel identitet, hieraki, gestaltlove mm.
Oversigt over mine personlige udviklingsmål (Dare, Share og Care) under praktikken.
Louise Kristensen, praktikrapport 2025